Alle danske bakker har en forhistorie. Nogle har millioner af år på bagen. Andre er blevet til indenfor de sidste 1000 år. Og så er der de bakketoppe, som engang var danske, men ikke længere er det.

Så gamle er de danske landskaber
I Danmark er de fleste bakkelandskaber skabt i perioden 23.000-12.000 år siden, dvs. under den seneste istid (Weichsel-istiden). Men der er væsentlige undtagelser. Danskebjerge.dk har kigget på tidslinjer og geologiske processer, og det er der kommet denne rangliste ud af (med det ældste landskab først):

1. Bornholm: Ca. 65 mio. år (Kridttiden)
2. Sydvestjylland: Op til 380.000 år (Saale-istiden)
3. Midt- og Nordvestjylland: Op til 23.000 år (Hovedfremstødet)
4. Østjylland og øerne: Op til 19.000 år (Ungbaltiske Fremstød)
5. Nordjylland: Op til 12.000 år (Littorinahavet)

Flere forbehold knytter sig til tidsangivelserne, men det vigtigste forbehold er, at landskaberne typisk blev til i en kombination af flere processer. For eksempel er Østjyllands markante bakker skabt ved ophobning af materiale under Hovedfremstødet og senere modificering under Det ungbaltiske Fremstød.

Bemærk også, at selvom Bornholm skød op som såkaldt horst for ca. 65 mio. år siden, så er selve grundfjeldet, som træder så markant frem på øen, op mod 1,4 milliarder år gammelt. Tilsvarende blev kridtet i Møns Klint skabt omtrent på samme tid som Bornholms horst, men det var først i Weichsel-istiden, at kridtlaget pressedes op og blev til højtliggende terræn.

Læs mere om landskabstyper og gletsjerfremstød på Danskebjerge.dk. Start f.eks. med serien “Skabelsen“, eller gå til Q&A-siden “Istider for dummies“.

Terrænændringer i nyere tid
Selvom gletsjerne har trukket sig langt væk fra Danmark siden istiden, så sker der stadig ændringer i landskabet. Her er en liste med de væsentligste faktorer, der har forandret det danske terræn i de sidste 1000 år:

• Kysterosion (herunder erodering af stejle klinter)
• Flyvesand (fx bakker i Nordvestjylland og Nordsjælland)
• Stormflod (fx gennembrydningen af Agger Tange, Limfjorden)
• Inddæmning (fjorde og vige, der laves om til flade marker)
• Kunstige bakker (ofte rekreative områder formet af overskudsjord)

De tabte bjerge
Det er ikke kun geologien, der ændrer på det danske terræn. Det gør politikken også. Forstået på den måde, at en bakketop eller et bjerg kan blive dansk eller miste sin status af at være dansk, hvis der flyttes på landegrænserne. Danskebjerge.dk har kigget i historiebøgerne og lavet en liste med bjerge, der er gået tabt for Danmark siden middelalderen:

• Magleröd, Skåne: 212 moh.  (Afstået til Sverige 1658)
• Högalteknall, Halland: 226 moh.  (Afstået til Sverige 1658)
• Rävabacken, Blekinge: 189 moh.  (Afstået til Sverige 1658)
• Galdhøpiggen, Norge: 2.469 moh. (Norge knyttet til Sverige)
• Piekberg, Rügen: 161 moh.  (Afstået til Preussen 1815)
• Akwapim-bjergene, Guldkysten: Ca. 900 moh. (Solgt til briterne 1850)

Dette er kun et uddrag. Se hele listen på Danskebjerge.dk.